Biersted Skole skal være et sted, hvor alle respekterer og accepterer hinanden. Alle har et medansvar for, at skolen er et rart sted at være og et sted, hvor alle føler sig trygge og trives. Der henvises i øvrigt til skolens samværsregler.

 

Vi ønsker, at eleverne på Biersted Skole, med udgangspunkt i troen på eget og andres værd, indlevelsesevne, ansvarlighed og omsorg, oplever, at børn og voksnes forskelligheder er noget, der beriger fællesskabet.

 

Vi betragter god trivsel og læring som hinandens forudsætninger. Trivsel er derfor altafgørende i forhold til, om man er glad for at gå i skole, hvor meget man får ud af undervisningen, og om man udvikler selvværd og sociale kompetencer. Biersted Skoles trivselspolitik har til formål at sikre trivsel samt optimal læring og udvikling for alle elever.

 

På Biersted Skole vil vi ikke acceptere mobning eller mistrivsel. Vi opfatter trivsel som en fælles opgave, hvorfor trivselsfremme foregår på alle plan: I skolens og SFO’ens dagligdag, i frikvartererne, i klassen, individuelt og i samspillet mellem skole og hjem.

 

Mobning er en hindring for trivsel. Det er et problem, der berører os alle og som kun kan løses i fællesskab. For at kunne vurdere, om mobning finder sted, er det vigtigt, at vi er enige om, hvad vi forstår ved mobning.

 

 

Hvad er mobning?

Mobning er en gruppes eller en enkelt persons systematiske forfølgelse eller udelukkelse af en enkelt elev såvel på nettet som i det fysiske rum.

Direkte mobning kan være:

  • Fysisk vold, bl.a. skub, spark m.m.
  • Handlinger ledsaget af ord, trusler og hån.
  • Ubehagelige og krænkende udsagn, f.eks. mundtligt, via sms, sociale medier i og udenfor skolen.
  • Ufrivillig social isolering og udelukkelse fra gruppen.

 

Indirekte mobning kan være:

  • Handlinger uden ord, bl.a. ved brug af grimasser og negativt kropssprog.
  • Bevidst udelukkelse/afvisning kun for at irritere eller såre.
  • Negativ omtale, gentagne gange over en vis tid.
  • Deling af f.eks. billeder og personfølsomme oplysninger over de sociale medier.

 

 

 

Hvordan forebygger vi mobning?

Skolen:

  • På baggrund af den årlige trivselsundersøgelse udarbejder klasseteamet en konkret handleplan for arbejdet med trivslen i klassen.
  • I alle klasser laves der årligt regler, der forebygger mobning. Reglerne formuleres med udgangspunkt i skolens samværsregler.
  • Der dannes hvert år legepatruljer, der tilrettelægger aktiviteter i frikvartererne i indskolingen.
  • Skolens trivselsvejledere understøtter arbejdet med trivsel f.eks. gennem elevsamtaler og klassearbejde.
  • På forældremøder (i hovedskolen), i ny 0. klasse (forår), 4. klasse og 7. klasse, skal trivselsfremmende tiltag drøftes eksempelvis:

-

-

  • I ASF skal trivselstiltag drøftes på det årlige forældremøde.
  • SSP-lærerne underviser i samarbejde med klassens lærere i ”Dit liv på nettet” på 4., 6. og 8. årgang (både i hovedskolen og i ASF).

 

Hjemmet:

  • Det forventes, at forældrene samtaler med barnet om god adfærd.
  • Det forventes, at forældrene kontakter skolen/involverede forældre, hvis de opdager mobning.
    • Det forventes, at forældrene har fokus på, hvordan egne fortællinger om skolen/de andre elever kan have indflydelse på klassens trivsel.

 

Eleven:

  • Det forventes, at eleven påtager sig et medansvar i forhold til de øvrige elevers trivsel.
  • Det forventes, at eleven lever op til skolens samværsregler.
  • Oplever en elev mistrivsel, skal eleven fortælle det til sin kontaktlærer.

  

Hvilke redskaber kan vi bruge?

  • Undervisningsmaterialer, f.eks. ”Fri for mobberi”, ”Mobningens ABC”, ”Trin-for-trin”, ”Sikker Chat”, ”Uge 6”.
  • Gæstelærere f.eks. fra Børns Vilkår, SSP.
  • Ryste-sammen-dage med fødeskolerne på 5. og 6. årgang.
  • Praktikdag for kommende 7. klasser.
  • Ryste-sammen-forløb på 7. årgang (arrangeret af Ungdomsskolen).
  • Spise- og legegrupper.
  • Drenge- og pigearrangementer.
  • Klassearrangementer arrangeret af forældreråd.
  • Sociale arrangementer på tværs af årgange/afdelinger.
  • Venskabsklasser.
  • Klassesamtaler.
  • Legeaftaler i frikvartererne eller udenfor skoletid.
  • Børnemøder i SFO.
  • Normering af voksne i pausesituationer efter behov.
  • Øvelse i at ”sige fra”.
  • Accept af individuelle regler.
  • Guidning i forhold til uhensigtsmæssig opførsel.
  • Social træning f.eks. morgensang, spil, ture ud af huset.
  • Voksenstyret aktivitet i pauserne.
  • Gåture i USU.
  • Arbejde med handicapforståelse.
  • I ASF1 gives tilbud i skoletiden om at fejre fødselsdag i privat hjem.
  • SSP-konsulenterne holder oplæg om digital mobning efter behov.
  • Reeboot forløb med fokus på klassens sociale liv (arrangeret af Ungdomsskolen på 5. eller 6. årgang).
  • ”Social Star” (undervisningsforløb på Clio online) bruges i ASF i forhold til digital mobning.
  • Ung til ung undervisning i forhold til seksualitet og billeddeling.

 

Hvad gør vi, hvis der forekommer mobning?

Alle lærere er forpligtiget til at skride ind overfor mobning og til at orientere de øvrige lærere i teamet herom.

 

Sker der mobning, skal klasseteamet i samarbejde med ledelsen:

1.      Stoppe den uønskede adfærd.

2.      Sørge for at der finder en samtale sted med den mobbede, mobberne og medløberne. Samtale kan foretages af klasseteamet,            kontaktlæreren, trivselslæreren eller afdelingslederen. Kontaktlæreren skal, hvis hun ikke er involveret, orienteres.

3.      Orientere forældrene til den mobbede og mobberen, og der laves et notat i elevmappen/klasselog om, at forældrene er orienteret. Det vurderes i det enkelte tilfælde, om medløbernes forældre også skal orienteres.

4.      Er der mange involverede i en klasse, skal alle klassens forældre orienteres, og der kan afholdes forældremøde. På dette møde kan ressourcepersoner (skolepsykolog, afdelingsleder, trivselslærer, SSP, m.fl.) deltage. Klassen kan ønske andre.

 

Stopper mobningen ikke vil der ske følgende:

5.    Ledelsen og klasseteamet udarbejder en handleplan. Andre ressourcepersoner kan inddrages i udarbejdelsen af handleplanen. Forældrene indkaldes evt. sammen med eleven for at være med til at lave en handleplan.

6.   Handleplanen indeholder konkrete mål, tiltag, tidshorisont og evaluering.

 

  Forældrene kan til enhver tid anmode om, at der udarbejdes en handleplan. Denne handleplan skal  

  udarbejdes indenfor 10 arbejdsdage og indeholde en orientering om klageadgang.

 

 

Der henvises i øvrigt til Bekendtgørelse om fremme af god orden i folkeskolen (BEK nr. 665 af 20. juni 2014).

 

 

Skolebestyrelsen

Oktober 2017